Som virksomhedsejer - og/eller leder - kan der være stor værdi i at have en mentor tilknyttet.
En mentor har erfaringen til at kunne sparre omkring strategier, visioner, ledelse, drift og meget andet der relaterer til virksomhedsledelse.
I Rebild Kommune har du som virksomhedsleder mulighed for at drage fordel af den viden, som lokale erhvervsfolk kan stille dig til rådighed.
- Hjælp til at arbejde struktureret med konkrete problemstillinger
- Bedre forudsætninger for at arbejde målrettet med din virksomhed
- Ny indsigt og viden fra en erfaren erhvervsperson
- Et fortroligt rum, hvor udfordrende emner bliver vendt.
Mentorordningen er etableret, så du kan få nyttig og kompetent sparring fra kyndige lokale erhvervsfolk, eksempelvis på dine udviklingstanker, din forretningsplan og meget mere. Ordningen drives af Business Rebild, som også vil være med løbende i dit mentorforløbet, som en ekstra sparringspartner.
Interview og match
Det er altafgørende for os, at finde det rigtige match mellem mentor og mentee. Derfor har vi altid en dybere indledende snak med mentee, hvor der bliver talt om, hvilke konkrete områder mentorforløbet skal omhandle. Herefter gennemgås mentorer, hvor der I denne proces lægges vægt på faglige og personlige kompetencer, erfaringer, den enkelte mentees udfordringer og mål, samt geografi.
Interesseret i at få en mentor tilknyttet? Se mere her.
Vil du gerne være mentor for en virksomhedsleder? Se mere her.